Menu

Få bedre salgstal med dit showroom

Ved at bruge dit showroom kan du øge salget af dine designs - på hele tre forskellige måder:

  1. Når du linker til dit showroom, så gør du dine designs mere synlige - udnyt den mulighed.
  2. I vores kampagner inden for rammerne af Spreadshirt Star Academy laver vi regelmæssigt features om gode designs og attraktive showrooms.
  3. Hvis kunderne først er vilde med ét af dine designs - så vil de måske også kunne li' de andre. I dit eget showroom kan du præsentere dine designs systematisk og i temaer.

Dit showroom er din catwalk

Dit showroom skal spejle dig og dine designs. Tag dig god tid, og overvej grundigt, hvilke farver, billeder og tekster der bedst beskriver det helt særlige ved lige netop dine designs. Ved siden af en Header kan du tilføje links til de sociale medier, korte beskrivelse og temaer.

Læg ud med dit Spread-navn, som også fungerer som navn på showroomet, og som definerer URL'en til dit showroom: https://www.spreadshirt.dk/shop/user/ditSpreadnavn. Vælg et godt navn, som passer til dig og dine designs. På den måde er du lettere at finde hos Google & Co. Du kan nemt ændre dit Spread-navn inde på din konto ved at klikke på redigér-symbolet nederst til venstre.

Rediger showroom

Log dig på dit partnerområde, og klik i venstre navigationsmenu under „Salgskanaler“ på „Markedsplads Showroom“. Her kan du se en forhåndsvisning af dit showroom, som du kan redigere direkte.

  1. Din egen header: Upload et headerbillede for at give dit showroom et personligt touch (max 2400px x 600px, max 2 MB, *.png eller *.jpg). Vær opmærksom på ikke at overloade headeren rent visuelt, og gå ikke ind over de enkelte billedelementer. Headeren skal byde dine besøgende velkommen og ikke aflede opmærksomheden fra det væsentlige: dine designs.
  2. Profilbillede: Vis dine kunder og fans ansigtet bag dine designs. F.eks. med et foto, et logo eller en illustration. Dit profilbillede vises cirkelrundt og skal have målene 130px x 130px (max 2 MB, *.png eller *.jpg).
  3. Kort beskrivelse: Præsentér dig, og fortæl dine fans, hvem du er, hvad der er det særlige ved netop dine designs, og hvad dine kunder kan se frem til.
  4. Temaer: Sortér i temaer for at skabe overblik over dine designs. Du har op til 20 temaer med hver 200 designs til din rådighed. Dine temaer vises som et ekstra menupunkt i dit showrooms navigationsmenu. Temaer kan i vilkårlig rækkefølge sorteres, deaktiveres eller slettes.
  5. Social Media Icons: Forbind dit showroom med dine sociale medier og dit website. På den måde er det endnu lettere for dine fans at følge dig.

Et lækkert indrettet og overskueligt showroom er ikke bare et dekorativt udstillingsvindue for dine designs. Det øger også chancerne for, at vi præsenterer netop dit showroom i vores markedsføringskampagner - og dermed reklamerer for præcis dine designs.