Menu

Tilbyd SpreadShop med T-shirt-designer

Du har åbnet en gratis SpreadShop og skabt produkter med dine designs. I tillæg hertil ønsker du at tilbyde T-shirt-designeren i din SpreadShop, så kunder kan designe deres egne produkter eller tilpasse dine, som de ønsker. Gå derfor til dit brugerområde, og åbn din Spreadshops shopadministration ved at klikke på „Rediger“. I menuen, der kommer frem, finder du punktet „T-shirt-designer“. Klik på menupunktet, og vælg derefter „Aktiver T-shirt-designer“ for at tilføje designeren til din shop.


Ændringerne kan ses efter ca 20 minutters cache-tid.I din shop fremkommer de to navigationsmuligheder „Shoppe“ og „Designe“. Under „Shoppe“ finder kunderne fortsat de færdige produkter med dine designs, som de nu også kan tilpasse. Under „Designe“ fremkommer T-shirt-designeren, hvor kunderne kan designe produkter.

T-shirt-designerens funktioner

Du bestemmer, om du vil tilbyde dine kunder alle T-shirt-designerens standardfunktioner, eller om du vil vælge enkelte ud. Vælg blandt følgende funktioner:

  • Aktiver Spreadshirt-designs
    Brug denne funktion, hvis du vil tilbyde kunderne ikke blot dine egne, men alle Spreadshirts tilgængelige designs. På den måde får kunderne meget mere at vælge mellem, og dine salgstal kan stige betydeligt. Hvis du sælger en andens design, så modtager du affiliate provisionen, og designets ophavsmand modtager den af ham fastsatte designpris.
  • Aktiver Upload billede
    Giv dine kunder adgang til selv at uploade egne billeder eller grafikker. Denne funktion er særlig populær til design af gaver. Allerede imens upload foregår, tester vi, om filen er trykegnet. På den måde sikrer vi den gode trykkvalitet.
  • Aktiver tilføj tekst
    Giv dine kunder adgang til selv at designe tekster til deres produkter. Selvfølgelig kan tekst også kombineres med andre designs.

Godtgørelse for dine salg

For hvert enkelt salg i din shop modtager du en affiliate provision på 20 %, uanset om du har aktiveret T-shirt-designeren eller ej. Designprisen samt fragt og moms tæller ikke med ved beregningen af de 20 %. Hvis det ikke er dit eget design, tilskrives designprisen ejeren af det.

Hjalp denne artikel dig?